OaseMag
  • Tro
    • Højtider
  • Liv
    • Familieliv
    • Menighedsliv
  • Samfund
  • |
  • Podcasts
    • Taler fra Oase
    • Jagten på troserfaringer
    • Havet vi svømmer i
    • Tag form
  • Videoer
    • Losse-Lis
    • SommerOase
      • Bibeltimer
  • Artikler
    • Familieblog
    • Lederblog
Kategorier
  • Bibeltimer
  • Familieblog
  • Familieliv
  • Faste
  • Halloween
  • Havet vi svømmer i
  • Højtider
  • Jagten på troserfaringer
  • Jul
  • Lederblog
  • Liv
  • Losse-Lis
  • Menighedsliv
  • Mortens Aften
  • Påske
  • Pinse
  • Samfund
  • Store Bededag
  • Tag form
  • Taler fra Oase
  • Tro
OaseMag
Abonner gratis
OaseMag
  • Tro
    • Højtider
  • Liv
    • Familieliv
    • Menighedsliv
  • Samfund
  • |
  • Podcasts
    • Taler fra Oase
    • Jagten på troserfaringer
    • Havet vi svømmer i
    • Tag form
  • Videoer
    • Losse-Lis
    • SommerOase
      • Bibeltimer
  • Artikler
    • Familieblog
    • Lederblog
  • Lederblog
  • Liv
  • Menighedsliv

Levende trosfællesskab i mindre grupper må blive det primære

  • 30. april 2021
  • Kathrine Wanninger
Total
1
Shares
1
0
0

Når snakken falder på kirken og det kristne fællesskab, har Anders Michael Hansen en klar vision. Her spiller sognekirken en vigtig rolle.

Jeg oplevede en længsel efter at blive sognepræst

I januar 2021 fik Karlslunde Strandkirke ny præst. Anders Michael Hansen rykkede fra Jylland til Sjælland – midt i en coronatid. Anders Michael er larmende, lattermild og ligefrem. Han fortæller, at det har været udfordrende at begynde som præst i en ny menighed, når alle menighedsaktiviteter er lukket ned.

– Menigheden har set mere til mig via skærm, end jeg har set dem. Men Karlslunde er en rigtig pendlerforstad – den har noget landkultur over sig med golfbaner, ridebaner, strand og skov. Folk hilser på præsten og jeg hilser på dem.

Det lyder jo helt hyggeligt og ret anderledes end studiebyen Aarhus, hvor Anders Michael ellers har haft sin gang som valgmenighedspræst de seneste år. Hvorfor blev det lige Karlslunde?

– Jeg har oplevet en stigende længsel efter at blive sognepræst og prøve kræfter med den virkelighed, forklarer Anders Michael. Folkekirken er dybt indlejret i den danske folkesjæl og præsterne nyder uhørt stor tillid. Folkekirken har stadig en stor berøringsflade med folket og jeg vil gerne udforske, om den berøringsflade er frugtbar for evangeliet.

Netop her rammer vi en hjertesag for Anders Michael, som over det sidste års tid er blevet mere optaget af enkelhed i sin formidling af budskabet:

– Jeg har på ny fået stor tillid til at forkynde evangeliet – for Guds kraft knytter sig til vores formidling af de gode nyheder. Det ser jeg ofte – at mennesker pludselig bliver ramt og rørt af Guds nærvær i kraft af ordet, der forkyndes.

Vækkelser er folkelige

Anders Michael er tydeligt optaget af evangeliet og hvordan vi får det ud og i omløb i folket. Vi skal være trofaste overfor evangeliets ord – ikke udvande det eller nedvurdere det – eller tro, vi kan forbedre det med ”intellektuelle spidsfindigheder”, som han kalder det.

– Min vision er ikke at bygge en flot og imponerende kirke, uddyber han. Visionen er, at få evangeliet frisat fra sit babyloniske fangenskab.

Ja, babylonisk fangenskab. Her må jeg bede om en mere folkelig forklaring. Det skal jeg ikke spørge om to gange, for her rammer vi endnu et emne, som ligger Anders Michael på sinde. Han forklarer, at det handler om at få evangeliet frisat fra sit fangenskab i irrelevante strukturer og kulturer i kirken. Vi skal slippe det løs! Overalt!

– Vækkelser er ikke kirkelige – de er altid folkelige, fortsætter han. Jeg sætter min tillid til at forkynde evangeliet på en folkelig måde og lade Guds Ånds kraft bekræfte evangeliets sandhed med sit nærvær og medfølgende tegn. Jeg tror, at der er stor mulighed for, at menigheder, der kun er institutionelle og afhængige af at mødes i store forsamlinger viger til fordel for mindre, organiske og fleksible fællesskaber. Alternativet bliver øget sekularisering og øget distance til kristne trosfællesskaber. Fordi vi som kristne ikke har fantasi til at omstille os til en ny virkelighed.

Med de ord lever Anders Michael op til sit gode ry som én, der skubber til konventionelle rammer. Det betyder ikke, at han altid ved, hvad der skal ske. Men han er ofte en af de første til at se, at en forandring er undervejs.

Levende trosfællesskab i mindre grupper må blive det primære

Anders Michael forventer, at vi kommer ud til en ny post-corona-normal på den anden side, men tilbage til den gamle virkelighed, kommer vi ikke. Behovet for at lære at være kirke på nye præmisser er stort. Det er han ikke færdig med at forholde sig til, afslører han.

– I det hele taget er begrebet ”kirke” for institutionelt – kirken er i vores bekendelse ”de helliges fællesskab” – og det trænger vi til at genopdage og praktisere. Det levende trosfællesskab i mindre grupper må blive det primære.

Roskilde Stift har med projektet ”Kirke på vej” vist vejen frem og etableret baser for mennesker, som ikke har berøring med den institutionelle kirke, givet dem en række trospraksisser og eksperimenteret med at række ud og tjene andre lokalt.

Projektet er ledt af Peter Tingleff, som også er præst i Karlslunde Strandkirke. Det har ledt til drøftelser af, hvordan Strandkirken også kan være kirke i fremtiden. Anders Michael drømmer om at forstærke etableringen af flere baser lokalt og regionalt.

– Vi skal sprede evangeliet gennem lokal tilstedeværelse, ikke isolere evangeliet i store selvtilstrækkelige menigheder, slutter han.

Det er tydeligt for mig, at Anders Michael har meget på hjerte. Ordene strømmer velformede ud af munden på den sprogstærke præst, som helst ikke sidder stille for længe på ét sted. Bag den kampklare natur, gemmer sig et brændende ønske om at skabe en inviterende kultur i kristne fællesskaber – også for dem, som ikke er vant til at komme i kirken.

Om Anders Michael Hansen

Anders Michael Hansen er 57 år og cand. theol. fra Aarhus Universitet i 1996. Hans første embede var i Aarhus Valgmenighed i 1997. Siden har han været vidt omkring, blandt andet som akademisk underviser og menighedskonsulent i DanskOase. Nu er han landet i Karlslunde Strandkirke på Sjælland.

Total
1
Shares
Share 1
Tweet 0
Pin it 0
Kathrine Wanninger

Kommunikationsansvarlig i DanskOase

Tilmeld dig

Få indhold om tro, liv og samfund

You May Also Like
View Post
  • Familieblog
  • Familieliv
  • Faste
  • Højtider
  • Liv
  • Tro

Faste i familien – en tid til at løfte blikket

  • Merete Holm Dalsgaard
  • 3. februar 2023
View Post
  • Familieblog
  • Familieliv
  • Liv

Er hverdagen værdifuld?

  • Merete Holm Dalsgaard
  • 14. december 2022
View Post
  • Familieblog
  • Familieliv
  • Liv

Giv slip på din teenager!

  • Merete Holm Dalsgaard
  • 12. oktober 2022
View Post
  • Liv
  • Tro

Fra dagligstue til katedral

  • Arvid Asmussen
  • 8. april 2022
View Post
  • Lederblog

Krisetid

  • Tina Harregaard Lauridsen
  • 4. marts 2022
View Post
  • Familieblog
  • Familieliv
  • Liv

Min familie er ikke, som jeg havde drømt om

  • Anne Thompson
  • 10. januar 2022
Ruben Dalsgaard
View Post
  • Lederblog

Mens vi venter på det lys, der allerede er kommet.

  • oasemag
  • 10. december 2021
View Post
  • Familieblog
  • Familieliv
  • Liv

Hvad præger tidens forældreskab og familieliv?

  • Merete Dalsgaard
  • 11. november 2021
Seneste artikler
  • 1
    Håb for vores børn
    • 9. marts 2023
  • 2
    Håb for din by
    • 9. marts 2023
  • 3
    Faste i familien – en tid til at løfte blikket
    • 3. februar 2023
  • 4
    Hvad er faste?
    • 3. februar 2023
  • 5
    Er hverdagen værdifuld?
    • 14. december 2022
Annonce
Oasehøjskolen

Få indhold om tro, liv og samfund

Abonner på nyhedsbrevet og få det nyeste indhold

OaseMag
  • Om OaseMag
  • Annoncering
Artikler om tro og liv. Udgivet af DanskOase og Børne- og UngdomsOase.

Input your search keywords and press Enter.