FASTE I FAMILIEN - EN TID TIL AT LØFTE BLIKKET

Der kommer nemt en række andre ting og inputs forrest i køen til min opmærksomhed og tid – både i juleferien og i hverdagen, som handler mere om ”at gøre” end om ”at være”.

Esajas’ beskrivelse af fasten inspirerer mig. Den siger, at faste handler om frihed fra det, der tynger og binder. Om nåde. Om at løfte blikket, se mig selv med Guds øjne og hans gaver til mig i et nyt lys. Se mennesker omkring mig og få øje på, hvor jeg kan blive til velsignelse for andre:

”Tror I virkelig, at det er den form for faste, jeg er ude efter: at I sulter jer selv, hænger med hovedet, klæder jer i sæk og dækker jer med aske? Er det, hvad I forstår ved faste? (…) Nej, den slags faste jeg ønsker er, at I sætter de uretfærdigt anklagede fri, at I fjerner slavernes tunge byrder, at I løser de undertrykte fra deres lænker, at I deler jeres mad med de sultne, at I giver husly til de hjemløse, at I sørger for at tøj til dem, som intet har og i det hele taget gør, hvad I kan for at afhjælpe de behov, der findes lige omkring jer” Esajas bog, kapitel 58, vers 5-8.

Fasten er altså en tid til at løfte blikket fra alt det, som vi er optagede af og som fylder vores kalender i det daglige. Det er en tid til at stille spørgsmålet til os selv og vores familie:

• Lever vi vores liv på den måde vi ønsker?
• Giver vores hverdag hver for sig og sammen mening og værdi?
• Hvilke behov findes der lige omkring vores familie, som vi kan afhjælpe eller byde ind i?

Jeg har af og til fastet fra nogle af mine yndlings TV-programmer i fastetiden for at få skabe mere tid til samtaler, fællesskab og fordybelse. Da jeg for nogle år siden fortalte min dengang 15-årige datter, at jeg ville faste fra TV i hverdagen svarede hun: ”Mor, du kan godt glemme, at det skal gælde for hele familien. Det kommer IKKE til at ske”. Først blev jeg lidt ærgerlig over, at der ikke var flere af familiens medlemmer, som var med på ideen. Men jeg kom hurtigt i kontakt med, at hvis friheden ikke er afsæt for fasten – det at give afkald på noget – så ender det med stor sandsynlighed som dårlig oplevelse. Vi må derfor være bevidste om ikke at tvinge en faste ned over vores børn, medmindre de selv forstår og efterspørger det. Til gengæld tror jeg det er vigtigt at tale om faste med et positivt fortegn og være tydelig med, hvordan og hvorfor, hvis vi som forældre selv tilvælger fastens mulighed.

Et oplagt fastefokus i familien kan være at sige Gud tak for alle Hans gode gaver til os og på, hvordan vi helt konkret kan række ud af denne godhed til mennesker omkring os. Hertil kan man bruge familiefastekalenderen ”40 acts”. Der er en lille aktivitet til hver dag i fastetiden, som alle i familien kan være med på uden at lægge nogen til last.

Mit ønske er, at fasten må blive en særlig og ventet højtid i familien, som en mulighed for at standse op i et travlt familieliv og løfte blikket mod det, der er vigtigt og værdifuldt.

Grib fasten!