Lyt til salmen “Helligånd, vor sorg du slukke” fortolket af Arvid Asmussen sammen med Mattias Højlund, Søren Lorenzen og Niels Højlund. Video produceret af fotograf Jesper Rais.
Jeg har ”bladret” i min online salmebog og fordybet mig i fantastisk lyrik om Helligånden. Grundtvig, Brorson og Ingemann beskriver Helligånden med stor poetisk kraft og indlevelse : ”Det ånder himmelsk over støvet”, ”Vær I vort hjerte Guds kærligheds tolk” eller ”Flyv højt, min sjæl, i lys dig sving !”.
Men nogle gange bliver jeg lidt skuffet, når jeg hører melodierne. Sådan har jeg det lidt med salmen, ”Helligånd, vor sorg du slukke” (DDS 308). Den trænger til en ny melodi, så jeg har givet den et skud.
Hvem er Helligånden?
Når jeg tænker på Helligånden, så er det noget med (…) Guds kraft, der udruster og kalder mig til tjeneste. Tjek.
Men Helligånden er meget mere end det. Salmen her giver os fantastiske billeder på, hvem Helligånden er, og hvad Han gør :
Han er trøsteren, der slukker vores sorg.
Han er lederen, der med Davids-nøglerne åbner og lukker døre for os (Åb. 4,7).
Han genskaber og fornyer os.
Han kæmper for os imod ”verdens fyrste”.
Han bor i ”vores bryst”, vi er templer for Ham. Han er ”Gud igennem os”.
Han forbinder os med det himmelske, det evige.
Jeg fyldes af både taknemmelighed og forundring, og jeg har prøvet at skabe et stykke musik, der udtrykker dette.
”Abba Far”
Det bedste, jeg ved om Helligånden, er, at Han minder mig om, at jeg er Guds barn :
”I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi : Abba, fader ! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.” (Rom. 8,15-16)
Når jeg ikke beder eller lovsynger med min forstand… Når jeg måske ikke kan eller ved hvordan… Så er der alligevel et råb i mit hjerte, som forbinder mig med Faderen. Jeg lovsynger Gud i Ånden (1. Kor. 14,15).
Og det er virkelig gode nyheder for os ! Uanset vores situation, uanset hvad vi føler, når vi beder eller synger lovsang – så er vi ved Helligånden forbundet med Gud !
Jeg bruger somme tider ”pauserne” i lovsangen til at gentage dette ”råb” : ”Abba Far, Abba Far, Abba Far… ” Jeg siger det stille for mig selv eller sætter måske enkelte toner på. Herfra udspringer sommetider en tungetale, en fri sang eller en fornemmelse af, at jeg hviler hos Faderen. (Prøv det af !)
Nå, tilbage til salmen…
Dens to vers er så billedrige og ”mættede” at jeg har fået lyst til at tilføje et stykke, hvor der er tid til at gentage og smage på ordene. Det svinger sig ikke rigtig op til et omkvæd, men måske mere en eftersætning, der giver plads til det mediterende, det bedende : ”Abba Far”.
