Jeg har tidligere nævnt her på bloggen, at rytmer og rutiner i familielivet ikke er min stærkeste side. Heller ikke, eller måske faktisk slet ikke, når det handler om familiens andagtsliv. Vi får læst i en børnebibel ved aftensmaden – engang imellem. Jeg får taget større emner op i snakken – engang imellem. Jeg husker engang imellem at bede for ungerne, eller sammen med dem, når vi står i konkrete udfordrende situationer. Engang imellem.
Men imellem alle de “engang imellem’er” har jeg brugt gigantiske mængder af energi på at slå mig selv i hovedet over ikke at slå til, ikke at gøre det godt nok, ikke at leve op til det gode forbillede min farfar satte ved aften efter aften at læse et andagtsstykke højt og bede for samtlige børn, svigerbørn og børnebørn.
Jeg bruger stadig for meget energi på at slå mig selv i hovedet, men jeg bruger dog lidt mindre efter at jeg – i en helt anden sammenhæng – hørte begrebet “random intentionality”, hvilket kan oversættes til “tilfældig tilsigtethed” eller måske “vilkårlig og med vilje”.
Begrebet blev introduceret for mig af en amerikansk husmor, som har skabt sig en forretning omkring oprydning og rengøring. Hun kalder sin blog “a slob comes clean” (et rodehoved bliver rent), og hendes udgangspunkt er, at hun selv mener, at hun overhovedet ingen naturlige anlæg for orden og oprydning har, så hun har måttet lære sig teknikker som passer til den form for hjerne, hun er udstyret med. Jeg ved faktisk ikke, om det er hende selv, der har opfundet begrebet “random intentionality”, men hun skriver om effekten af det i forhold til at lære sine børn at rydde op og gøre rent. Det er et ønske for hende, at de må lære det, men det er ikke noget hun kan mønstre at gøre i faste rammer og rutiner, til gengæld bruger hun tid på at lære dem det og gribe chancen, når hun lige kommer i tanker om det. Læs hendes blogindlæg om det her.
Pointen for Dana K. White, som “rodehovedet” hedder, er, at på den lange bane kan hun se forskellen. Hendes børn ved godt, hvad det vil sige at gøre rent og rydde op, og når hun minder dem om det, kan de sagtens gøre det, for de kender hendes sprogbrug for det og de forventninger, hun har.
Jeg vil vove at påstå, at det samme gør sig gældende for al opdragelse af børn – ungerne lærer over tid at se vores værdier, forstå hvordan vi som forældre handler, og hvad vi ønsker, at de skal lære og tage med sig i livet; især når vi er tydelige omkring, at det er dét vi vil. De kan mærke, når noget er vigtigt for os og lægger os stærkt på sinde.
Derfor mener jeg, at selvom jeg ikke kan leve op til et ideal om rytme og regelmæssighed i familiens tros- og andagtsliv, så kan jeg være intentionel og med vilje være tydelig omkring vigtigheden af at leve tæt på Gud, når jeg på vilkårlige tidspunkter kommer i tanker om det. Og med Helligåndens hjælp vil det nå længere end, jeg selv kunne, selv med alverdens regelmæssighed. Ikke fordi regelmæssighed ikke er godt, men jeg når ingen vegne med at have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan leve op til det – i stedet når jeg nogen vegne med at gøre det, der kan fungere for mig og vores familie.
For eksempel er den forestående påske en god anledning til at lave lidt tilfældig tilsigtethed med sine børn, og der findes et hav af god inspiration rundt omkring:
På legekasse.dk er der masser af forslag til kreative aktiviteter, lege og løb, og man kan både søge på højtid, alder og antal deltagere. Det er nok i høj grad tænkt til børneklubber og -kirker, men det meste kan sagtens bruges i familien også.
Bibellæserringen har for nyligt udgivet et oplæg til bibellæsning og samtaler i familier med større børn. Man kan få en smagsprøve, der netop handler om påskens begivenheder. Læs mere om “Hæng ud med Gud” her.
På kristendom.dk kan du læse lidt om påsketraditioner i Danmark, blandt andet om symbolikken ved påskeægget.
Og på YouTube er der masser af små film om påskens begivenheder, blandt andet har Danmarks Kirkelige Mediecenter en række film med præsten Andreas og dukken Snapper, der snakker om påsken.
og Søndagsskolerne har lavet en spritny påsketegnefilm.
Har du nogle traditioner eller gode ideer til at bruge påsken, som anledning til at snakke med dine børn om troen på Gud?
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet til og udgivet på Børn i Pluralismes blog.
Topfoto: Anna Kolosyuk på Unsplash
