Kære Niels.
For 5 år siden indgik vi et løfte om at gå sammen i livet.
Den dag, vi gjorde det, var vi smukkere end nogensinde, omgivet af en masse mennesker, vi holder af og alt sammen i en højtidelig, kirkelig ramme, der gjorde det magisk at træde ind i en ægtepagt med dig.
Det var dig og mig.
Vi sagde ja til at forvalte vores kærlighed til hinanden med trofasthed, omsorg og respekt for hinanden – som dem vi var, men også dem vi gennem livet ville blive. Et løfte vi til stadighed ikke forstår det fulde omfang af, for ingen af os vidste dengang eller i dag, hvad livet vil bringe.
Da vi blev forældre
Men der skete et markant skifte d. 18. januar 2018.
Fra dén dag blev vores løfte om forvalterskab for hinanden udvidet til at handle om os som familie. Orienteret mod både vores barn men også os som to mennesker, et nybagt sæt forældre, et par i nye livsomstændigheder.
Forvalterskabet af hinanden blev udvidet til at være et forældreskab. Et forældreskab, der viste sig ikke kun at være orienteret mod vores første barn, men også de sider og aspekter, der blev født i os, da vi to blev til et os tre. Og ja, sidenhen også fire.
Du blev far. Du blev far til Maggie og Isak. Du blev far til mine børn. At jeg kan tage de ord i min mund, er den største glæde i livet for mig. På grund af alt det du er. Men også på trods af alt det, der minder os om, at vi stadig er på vej.
Du er far til mine børn, og du er min største støtte i mit moderskab, som du ved, jeg har store tanker om. Du forvalter din kærlighed til mig med trofasthed, omsorg og respekt i din måde at være min makker i forældreskabet.
Din stabilitet, evne til at skabe kontinuerlighed, genkendelighed og traditioner er en gave til dine børn, og til mig, som ikke evner det, som du gør. Du gør basen til en tryg base, hvor du både sætter mad på bordet hver dag og samtidig sørger for, at der er hveder 4. søndag efter påske og and i november.
Du giver børnene nogle rammer, som jeg selv oplever tryghed i, og dit væsens udtryk og handlinger gør mig taknemmelig, fordi vores komplementaritet her ikke er at tage fejl af. Og selvom vores store forskelligheder også er anledning til, at vi skal tælle til ti og stadig har et stort arbejde med kommunikation, så ser jeg gennem dit faderskab, hvor indiskutabelt god en mand og far du er for os.
Du giver plads til mig
Tak at du giver mig plads til at være en kvinde, der er dedikeret til andre områder end hjemmet og mine børn.
Til mine bestyrelsesmøder har du siddet på et tilstødende hotelværelse med et lille barn, så jeg kunne nemt kunne amme i pauserne. En prioritering fra din side, mange har været overrasket over. Men for dig og os har været en selvfølgelighed og afgørende for, at jeg kunne lykkes på andre fronter end hjemmet uden at skulle gå på kompromis med moderskabet – for jeg står aldrig alene i ansvaret over for vores børn.
Når jeg var træt og mismodig, var du insisterende, fordi du vidste, det betød noget for mig. Du så mig i øjnene, bakkede mig op og garanterede, at du ville støtte mig. Du valgte dine egne ting fra, for at kunne holde det løfte. Og alt dette kunne også skrives i nutid, for sådan er du stadig.
Når folk smilende spurgte om “Niels passer barnet”, svarede jeg: “nej, han er bare sammen med sit barn”. For du var ikke booket ind som børnepasser, men er en far, der tager konsekvensen af at se forældreskabet som et fælles anliggende – ligesom vores ægteskab er.
Vores løfter i forældreskabet
Tak at ægtepagtens løfter også rækker ind i forældreskabet. At det er sammensmeltet, fordi dit kærlige faderskab bliver et billede på din trofasthed over for de børn, jeg har kærest – og dermed mig.
Og når jeg fejler i forældreskabet, taler du med klarhed og i omsorg med mig herom, fordi det for dig er et ægteskabeligt anliggende, hvordan vores ægtepagt om kærlighed og trofasthed i hjemmet kan omsættes i vores situation, som par og forældre.
Niels, da du blev far, blev du en ny ægtemand. Ikke forstået som en helt anden. Men at blive far udvidede dig. Dit følelsesregister gik fra lavmælt vestjyde og til efterhånden temmelig udtryksfuld og legende. Din mimik gik fra at være urokkelig som de færøske klipper, du er født af, til at dit skjold smeltede fuldstændig i mødet med dit afkom, der lignede dig på en prik.
Tænk, at faderskabet på den måde ville forvandle vores ægteskab. Ikke kun alle de praktiske ting, men at jeg, gennem blikket du ser på dine børn med, får lov at mærke mere til dybderne i dig, som end ikke vores forelskelsestid gav mig indblik i. Måske fordi de sider ikke var der før. Jeg tror i hvert fald ikke, du selv kendte til dem, før dine børn viste dig dem.
Tak for dig som far. Som min partner i ægteskab og forældreskab.
Glædelig fars dag.
