Om tid, penge og kriser der kradser
Privatøkonomi er ikke et typisk samtaleemne i samtalen med min nabo eller til vennemiddagen.
I hvert fald ikke, når det gælder udfordringer omkring økonomi. Måske er det lidt tabubelagt at tale om i en sekulær verden, hvor vi nemt bliver bedømt på, hvor produktive vi er og hvor mange penge vi tjener.
Hvordan skaber vi som familie – midt i denne virkelighed – plads til en økonomi, som i højere grad afspejler vores familieværdier og i mindre grad samfundets ideal om at yde, være produktive og materielt velstillede?
Hvordan finder vi frem til fælles værdier for økonomi i parforholdet, hvis vi ser forskelligt på, hvad der er vigtigt? Det er nogle af de refleksioner, som jeg håber at dette blogindlæg vil medføre hos dig, som læser med.
Hus og deltidsjob
I begyndelsen af vores ægteskab var vi ikke specielt bevidste om, hvordan vi ville prioritere vores økonomi. Med en SU og lærlingeløn gav det sig selv, at ”billigst” var kriteriet for al vores brug af penge. Da vi senere satte vores første barn i verden ca. samtidig med, at vi købte lejlighed, blev behovet for en grundprioritering af tid og penge pludselig meget tydelig. Vi var heldige, at jeg stadig var på SU, da vi investerede i vores første faste ejendom. Det var mere en tilfældighed og et vilkår på det tidspunkt end en bevidst prioritering. Men det gav os mulighed for at begynde en familieøkonomi, som ikke var afhængig af to fuldtidsjobs og dermed tillod mere tid til familiehverdagen. En mulighed, som sidenhen er blevet en af de vigtigste grundværdier i vores familieliv: En økonomi, som levner plads til, at den ene af os kan være på deltid eller helt hjemme i en periode.
Nu er det 16 år siden vi blev børnefamilie, fire børn er kommet til og jeg har endnu til gode at opleve et fuldtidsjob. Jeg har oplevet mig privilegeret og er ikke i tvivl om, at det har været og stadig er meget værdifuldt for børnenes opvækst og vores familieliv som helhed. Vi har værdsat muligheden for fridage og korte dage i vuggestue, børnehave og SFO. Vi har værdsæt muligheden for at være en del af større fællesskaber, særligt i kirken. Vi har værdsat at kunne inddrage vores børn i frivilligt arbejde og at besøge oldeforældre. Uden indtræden i det berygtede hamsterhjul – i hvert fald for det meste:).
Familieværdier når krisen kradser
Det lyder jo meget nemt og ligetil! Det har det været – i de perioder af familielivet, hvor vi ikke er blevet overrasket af uventet sygdom eller økonomisk usikkerhed.
Vi har både oplevet alvorlig sygdom hos en af vores børn og konkurs, som på hver sin måde rev os ud af den forudsigelige og pseudosikre hverdag, vi havde fået skabt. Med ét blev det pludselig mere kompliceret og forbundet med betydelige afkald at udleve vores hverdagsprioriteringer, med familieværdierne i behold.
- Var det muligt at sætte et nystartet firma på standby gennem vores datters lange og uvisse sygdomsperiode? Sikre et godt afsæt for det nye firma eller tid til familien?
- Kunne jeg forsætte med at arbejde deltid, efter en privatøkonomi der havde lidt et knæk efter firmakonkurs?
- Var vi villige til at give afkald på vores dejlige, gennemrenoverede hus for at kunne opretholde værdien om, at en af os kunne forsætte på deltid?
- Kunne vi forsat prioritere større fællesskaber og samme niveau af frivilligt arbejde med et sygt, måske handicappet barn?
Forskellige erfaringer af kontroltab har gjort mig mere ydmyg overfor livet. Uanset, hvor meget kontrol jeg har over familiebudgettet, hvor gode vi er til at planlægge og hvor sundt vi spiser, så kan jeg ikke sikre mig selv og min familie mod livets uventede overraskelser. Til gengæld fremstod værdien af nære relationer og et stærkt netværk så tydelig som aldrig før. Uden familie og venner var vi ikke kommet igennem som vi gjorde – båret med kærlighed og trofast hjælp gennem sygdom og trængt økonomi. Midt i vores datters sygdomsperiode gav vi derfor hinanden det løfte, aldrig mere at have nok i os selv og vores familie, men dele gavmildt af vores tid, penge og hjælp.
Mon ikke mange af os særligt i en Corona tid som nu, mærker et større eller mindre kontroltab i vores hverdag? Det kan opleves meningsløst, uretfærdigt og være forbundet med megen smerte og uvished at blive ramt som nu. Men alligevel tror jeg ikke det er nyttesløst, hvis vi tager erfaringen om, at vi i bund og grund ikke kan planlægge os til et godt liv, med videre.
Måske efterlader det os med en forbedret evne til at sænke skuldrene i jagten på den kontrol, som alligevel ikke er mulig – og dermed bedre plads til at se, hvad der virkelig har værdi i familiens liv og hverdag?
Behovet for kontrol – min livsfristelse
Jeg kunne godt have været de uventede hændelser foruden, som har efterladt os som familie i økonomisk og sundhedsmæssig uvished. Samtidig tager jeg livsforvandlende erfaringer med mig, som jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skulle have fået.
En livsforvandlende erfaring betyder for mig, at jeg har ændret mit grundsyn på områder i livet, som jeg ikke ønsker skal blive som før. Et af dem er jagten efter kontrol.
Selvom min erfaring har vist mig, at kontrol er en pseudo-tilstand, så falder jeg stadig i fristelsen til at få kontrol med min tid, mine penge, mit hus, mine oplevelser osv.
Jeg har et stort behov for struktur, trimmede budgetter og prioriterede to-do lister, fordi det stresser mig, hvis jeg ikke har det fornødne overblik. Med alderen og erfaringerne bliver jeg hele tiden bedre til at sænke skuldrene, men jeg tror altid det vil være min livsfristelse at opnå kontrol. Godt jeg gift med en mand, som på ingen måde har behov for kontrol eller fråser med bekymringerne! Det har på den ene side givet os utallige diskussioner om, hvad ansvarlig økonomi og rettidig omhu er. På den anden side har vi lært meget af hinanden og formået at finde fælles værdier omkring det økonomiske, som kan rumme os begge og det vi ønsker for vores familie.
Min kristne tro giver mig et sted at søge hen, som ikke er længere ind i mig selv, men ud til noget der er større end mig selv. At se på mig selv med de nådige øjne, som Gud ser mig med, hjælper mig til at elske mere og hurtigere slutte fred med mig selv der, hvor jeg kommer til kort – fx ift. behovet for kontrol og struktur på det økonomiske område.
I relationen til Gud mindes jeg om, at alt jeg har fået er en gave fra Ham!
Vi kan inspirere hinanden med vores forskellighed
Hvad ville det gøre ved vores familieværdier og økonomiske prioriteringer, hvis vi begyndte at tale mere åbent med hinanden? Hvis vi formede vores idealer for familielivet efter Guds gode vilje for os mennesker, i stedet for efter verdens standarder?
En familie, som har inspireret og udfordret mig omkring økonomi og værdier er familien Lindberg Ryhl. De taler åbent og ærligt om, hvordan de lever et familieliv i tillid til, at Gud sørger for dem. Det er radikalt, udfordrende, grænseoverskridende, de er forskellige fra mig og en kilde til værdifulde refleksioner og sund udfordring ift. min egen livsfristelse; kontrollen.
Hele min samtale med familien Lindberg Ryhl kan læses i artiklen her:
Hvordan påvirker jeres værdier og idealer jeres prioriteringer omkring økonomi?
Del med frimodighed – og forskellighed!
