Refleksioner om Halloween
I morgen sidst på eftermiddagen bliver mange af os mødt af uhyggelige væsener i vores hoveddør med ”trick or treat” eller ”slik eller ballade”. Halloween er blevet vanvittig populær og jeg møder altid denne tid med blandede følelser.
De tre yngste har set frem til Halloween længe. De ser frem til at være sammen med venner, klæde sig ud, samle masser af slik og hygge hjemme i stuerne. Hjemme hos os har min mand og jeg altid forsøgt at nedtone denne nye kommercielle tradition. De gange vi har haft anledning til at gøre noget andet og tage af sted hjemmefra har vi gjort det. Så har vi både fri sat os selv fra udklædningsræset og 57 ringende dørklokker i tidsrummet 17-20. Alligevel er det som om denne tradition sniger sig ind på vores børn, som noget større og mere obligatorisk for hvert år der går.
Det har givet os anledning til at reflektere mere og dybere over, hvad vi egentlig mener og hvordan vi vil handle overfor vores børn i forhold til denne mærkværdige dystre højtid, som lovpriser død, mørke og ondskab. Mine børn kender mit anstrengte forhold til Halloween. De ved, at jeg er voldsomt provokeret over, at de kommercielle kræfter har haft så nemt ved at pådutte vores samfund en ny tradition. De ved, at jeg er frustreret over, at Halloween tilsyneladende er blevet integreret og adopteret komplet ukritisk i mange hjem og institutioner. Og deraf mener de også, at jeg er en smule gammeldags i mit syn på Halloween og synes jeg er ’nedern’, hvis jeg fratager dem muligheden for at deltage i rasleaktiviteter og halloween-hygge med vennerne. Og netop dén mulighed har vi overvejet at praktisere i år, men her er jeg alligevel blevet i tvivl om, hvilket valg der er mest frugtbart. Og mit indtryk er, at vi ikke er de eneste forældre der famler i forhold til denne grumme højtid.
Jeg har ikke noget imod at være en ’nedern’ mor, så længe det bidrager til et godt formål. Men, hvad er det gode formål i relation til Halloween og hvordan bidrager vi bedst til det derhjemme? Mine refleksioner går på, at Jesus kalder os til at være i verden, men ikke af verden. Han kalder os til at være lys i mørket, men ikke lade mørket få bugt med os. Heraf har vi i år besluttet for vores børn, at de kan deltage i Halloween-aktiviteter sammen med deres venner. Det kalder samtidig på, at vi gennem gode snakke og alternative idéer til udklædning og pynt, udruster vores børn til at tage reflekteret del i Halloween, som lysets børn. At død, mørke og ondskab er en del af vores virkelighed, som vi skal forholde os til og tale håb ind i. Netop derfor skal disse begreber ikke pakkes ind i en ironisk og uhyggelig nuttet Halloween-indpakning, som kun medvirker til at gøre den mørke side af vores virkelighed ualvorlig og diffus.
At vi i år har givet børnene mulighed for at deltage i Halloween, efterlader en dør på klem til gode og respektfulde snakke med dem. Det var tydeligt, at et forbud ville give et modstød af lukkede døre i forhold til at drøfte betydningen af Halloween og alternative fejringsmuligheder. Det eneste forbud vi dog fastholder er, at vi ikke ønsker at se vores børn i djævle og dæmonudklædning.
Omkring aftensmaden taler vi konkret i disse dage om, at Halloween stammer fra de gamle keltere og var en hedensk skik. Dengang blev lygter skåret i roer, så de kunne holde genfærd væk. Kelterne mente, at når det var den første dag i vinteråret, så stod dødsrigets porte åbne. Vi taler om Allehelgen, som man ikke skal forveksle med Halloween, selvom de datomæssigt næsten falder samtidig. Allehelgen er en kristen højtid, som oprindelig handler om at fejre alle de helgener, som ikke har deres egen helgendag i løbet af året.
Vi har sammen med børnene fundet alternativer til uhyggelige græskarhoveder på pinterest (søg på ’pumping carving ideas’), så der nu er tre dekorative græskar ved hoveddøren med husnummer, stjerner og fine mønstre. Og masser af lys, som kan lyse op i mørket og byde alle Halloween børnene varmt velkommen. Derudover vil vi sætte lovsangsmusik på, som en kærlig kontrast til Halloween-mørket.
Næste år drømmer jeg om, at vi kan lave en lysfest og invitere børnenes venner og naboer. Jeg blev inspireret af idéen, da jeg søgte efter ”Christian alternatives for Halloween”. Se flere idéer her.
Hvis dette brød bliver for stort at slå op, så arrangerer vi en tur i svømmehallen, giver et beløb de kan bruge på slik og tænder lys på Allehelgensdag for dem vi kender, som ikke længere er her.
Ærligt, så er jeg stadig famlende overfor den gode vej gennem Halloween. Men kan jeg i første omgang være med til at appellere til, at vi som kristne forældre og opdragere ikke indtager denne tradition ukritisk, så er mit ærinde lykkes.
Hvilke tanker og beslutninger har I gjort omkring Halloween?
Hvis du ligesom jeg søger mere viden om Halloween, så se med her og nye alternativer, så find idéer her:
Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.
(Joh, 8, 13)
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet til og udgivet på Børn i Pluralismes blog.
