Refleksioner om Halloween
I morgen sidst på eftermiddagen bliver mange af os mødt af uhyggelige væsener i vores hoveddør med ”trick or treat” eller ”slik eller ballade”. Halloween er blevet vanvittig populær og jeg møder altid denne tid med blandede følelser.
De tre yngste har set frem til Halloween længe. De ser frem til at være sammen med venner, klæde sig ud, samle masser af slik og hygge hjemme i stuerne. Hjemme hos os har min mand og jeg altid forsøgt at nedtone denne nye kommercielle tradition. De gange vi har haft anledning til at gøre noget andet og tage af sted hjemmefra har vi gjort det. Så har vi både fri sat os selv fra udklædningsræset og 57 ringende dørklokker i tidsrummet 17-20. Alligevel er det som om denne tradition sniger sig ind på vores børn, som noget større og mere obligatorisk for hvert år der går.
Det har givet os anledning til at reflektere mere og dybere over, hvad vi egentlig mener og hvordan vi vil handle overfor vores børn i forhold til denne mærkværdige dystre højtid, som lovpriser død, mørke og ondskab. Mine børn kender mit anstrengte forhold til Halloween. De ved, at jeg er voldsomt provokeret over, at de kommercielle kræfter har haft så nemt ved at pådutte vores samfund en ny tradition. De ved, at jeg er frustreret over, at Halloween tilsyneladende er blevet integreret og adopteret komplet ukritisk i mange hjem og institutioner. Og deraf mener de også, at jeg er en smule gammeldags i mit syn på Halloween og synes jeg er ’nedern’, hvis jeg fratager dem muligheden for at deltage i rasleaktiviteter og halloween-hygge med vennerne. Og netop dén mulighed har vi overvejet at praktisere i år, men her er jeg alligevel blevet i tvivl om, hvilket valg der er mest frugtbart. Og mit indtryk er, at vi ikke er de eneste forældre der famler i forhold til denne grumme højtid.
Jeg har ikke noget imod at være en ’nedern’ mor, så længe det bidrager til et godt formål. Men, hvad er det gode formål i relation til Halloween og hvordan bidrager vi bedst til det derhjemme? Mine refleksioner går på, at Jesus kalder os til at være i verden, men ikke af verden. Han kalder os til at være lys i mørket, men ikke lade mørket få bugt med os. Heraf har vi i år besluttet for vores børn, at de kan deltage i Halloween-aktiviteter sammen med deres venner. Det kalder samtidig på, at vi gennem gode snakke og alternative idéer til udklædning og pynt, udruster vores børn til at tage reflekteret del i Halloween, som lysets børn. At død, mørke og ondskab er en del af vores virkelighed, som vi skal forholde os til og tale håb ind i. Netop derfor skal disse begreber ikke pakkes ind i en ironisk og uhyggelig nuttet Halloween-indpakning, som kun medvirker til at gøre den mørke side af vores virkelighed ualvorlig og diffus.
At vi i år har givet børnene mulighed for at deltage i Halloween, efterlader en dør på klem til gode og respektfulde snakke med dem. Det var tydeligt, at et forbud ville give et modstød af lukkede døre i forhold til at drøfte betydningen af Halloween og alternative fejringsmuligheder. Det eneste forbud vi dog fastholder er, at vi ikke ønsker at se vores børn i djævle og dæmonudklædning.
Omkring aftensmaden taler vi konkret i disse dage om, at Halloween stammer fra de gamle keltere og var en hedensk skik. Dengang blev lygter skåret i roer, så de kunne holde genfærd væk. Kelterne mente, at når det var den første dag i vinteråret, så stod dødsrigets porte åbne. Vi taler om Allehelgen, som man ikke skal forveksle med Halloween, selvom de datomæssigt næsten falder samtidig. Allehelgen er en kristen højtid, som oprindelig handler om at fejre alle de helgener, som ikke har deres egen helgendag i løbet af året.
Vi har sammen med børnene fundet alternativer til uhyggelige græskarhoveder på pinterest (søg på ’pumping carving ideas’), så der nu er tre dekorative græskar ved hoveddøren med husnummer, stjerner og fine mønstre. Og masser af lys, som kan lyse op i mørket og byde alle Halloween børnene varmt velkommen. Derudover vil vi sætte lovsangsmusik på, som en kærlig kontrast til Halloween-mørket.
Næste år drømmer jeg om, at vi kan lave en lysfest og invitere børnenes venner og naboer. Jeg blev inspireret af idéen, da jeg søgte efter ”Christian alternatives for Halloween”. Se flere idéer her.
Hvis dette brød bliver for stort at slå op, så arrangerer vi en tur i svømmehallen, giver et beløb de kan bruge på slik og tænder lys på Allehelgensdag for dem vi kender, som ikke længere er her.
Ærligt, så er jeg stadig famlende overfor den gode vej gennem Halloween. Men kan jeg i første omgang være med til at appellere til, at vi som kristne forældre og opdragere ikke indtager denne tradition ukritisk, så er mit ærinde lykkes.
Hvilke tanker og beslutninger har I gjort omkring Halloween?
Hvis du ligesom jeg søger mere viden om Halloween, så se med her og nye alternativer, så find idéer her:
Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.
(Joh, 8, 13)
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet til og udgivet på Børn i Pluralismes blog.
0 comments
Jeg arbejder i en privat integreret institution med et kristent værdigrundlag.
Vi afholder hvert år i midten af November en lanternefest/lysfest. Her inviterer vi forældre og søskende til kl. 16, hvor de medbringer en lanterne hver.
Der er en kort introduktion for arrangementet og en forklaring på, hvorfor vi vælger denne eftermiddag at fejre lyset istedetfor mørket som er temaet i Halloween. Vi ønsker at tænde lys og vise hen mod at vi snart skal fejre, at Jesus, som er verdens lys, blev født ind i vores verden.
Derefter går vi en tur rundt i området omkring institutionen. Vi har et sangblad med 3 sange (“Nu tænder vi et lille lys”, “Det lille lys jeg har” og “Lanterne, lanterne”) som vi synger på turen.
Når vi kommer tilbage til institutionen har en personale tændt bål og gjort klar i vores lille stald med varme drikke, saftevand og børnenes stjerne og månesmåkager som vi nyder sammen mens alle lanterne lyser op i og omkring stalden.
Det hele varer en time og forældrene (fra både kirkevante og ikke kirkevante familier) sætter stor pris på arrangementet.
Jeg er stor fan af arrangementet og er meget skeptisk overfor Halloween. Jeg tænker at det er vigtigt at sætte en tydelig grænse her som kristen og ikke udvande alvoren i det onde/den onde og mørket.
Tak for god inspiration til et lys-arrangement, som alternativ til Halloween! Tænker det er gode idéer, som kan inspirere både kirke og hjem.
Jeg mener også, at det er vigtigt at vi som kristne er tydelige med hvad vi mener og hvor vi står. At trække en tydelig grænse kan være vigtig afhængig af konteksten. Som kristen institution tænker jeg, at det er naturligt og nødvendigt at være tydelig og sætte en grænse for, hvilke aktiviteter der skal tegne institutionen. Men som barn i folkeskolen eller familie i en lille by, hvor alle venner deltager, så synes jeg ikke det er helt så enkelt at sætte grænsen, hvis den betyder “at melde sig ud” af fællesskabet. På den anden side, mener jeg også, at det er vigtigt at være rollemodel for sine børn ift. modet til at sige fra, gå imod strømmen og turde være anderledes. Fra det perspektiv kan argumenteres for en tydelig grænse, som evt. indeholder forbud. Vi har ikke set det frugtbare med et forbud i år, men været tydelige med vores tanker og holdninger til Halloween og fortalt, at vi gerne vil fejre lyset og mindes de døde (ifbm. Allehelgen). Vi har varslet, at vi næste år gerne vil lade Allehelgen erstatte Halloween og at børnene kan være med til at finde på, hvad denne fejring skal bestå af. Faktisk oplever vi, at børnene lytter og tager det til sig. Med et forbud havde de sandsynligvis stadig været meget skuffede og vrede på os og ikke modtagelige for at høre nogle af os voksnes tanker om Halloween.