HVORFOR FEJRER VI JUL?
Julen i Danmark er en herlig tid, fyldt af traditioner, lys, sang og ikke mindst god mad.
Men hvorfor fejrer vi egentlig jul?
Mange ved, at julen markerer Jesu fødsel, men hvordan blev det lige noget, man fandt på at fejre? Og hvorfor er det lige d. 24. december, vi fejrer det, når nu det er ret bred enighed blandt eksperter om, at det ikke var den dag, han faktisk blev født?
For at forstå det store brogede billede af, hvad julen i dag består af, må vi se lidt på de forskellige traditioner, som julen er opstået ud fra og bygget videre på gennem århundreder.
De før-kristne juleerfaringer
Julen tager afsæt i en række forskellige førkristne fejringer, primært midvinterfester og solhvervsfester, som også fandt sted i vinterhalvåret, og som kredsede omkring solens komme, det nye år og frugtbarhedsønsker.
Èn af disse var den senromerske solgud Sol Invictus – den ubesejrede solgud – som kejser Aurelian i år 274 indførte en fejring af hver d. 25. december, hvilket har passet nogenlunde med vintersolhvervet; altså det tidspunkt på året, hvor døgnets lyse timer igen begynder at blive flere i stedet for færre.
I 300-tallet begynder de kristne i Romerriget også at fejre deres guds fødsel, altså Jesu fødsel, samme dag som Sol Invictus-fejringen – måske fordi Jesus af sin discipel Johannes beskrives som ”verdens lys” og ”det sande lys, der kommer til verden”.
Blandt vikingerne blev der ”drukket jól/jul”. Det var både en ofringsfest, jólablót, med masser af mad og drikke, og en midvinterfest, hvor man ser frem mod et nyt år og solens genkomst.
Da kristendommen spredte sig til norden blev fejringen af Jesu fødsel slået sammen med jól, om end det aldrig lykkedes at få navnet ”kristmesse” til at slå igennem, og vore dages fejring hedder derfor stadig jul.
Den kristne jul
I kirkeåret, som begynder med første søndag i advent, er julen årets første fest. Adventstiden er en bodstid, hvor man forbereder sig på Jesu komme – advent betyder netop ”Herrens komme”.
Som nævnt er det faktisk først d. 25. december, juledag, der er den egentlige helligdag, men fordi man før i tiden regnede en ny dags begyndelse fra solnedgang til solnedgang, har vi altså her i Norden taget hul på juleløjerne aftenen før.
I kirkeåret slutter juletiden med Helligtrekonger d. 6. januar.
Juleevangeliet om Jesu fødsel er den centrale fortælling i den kristne jul. Den begivenhed er både en afslutning og en begyndelse.
- En afslutning på, eller måske snarere en opfyldelse af det løfte, Gud har givet om at sende en frelser, en ”messias”, der kan genoprette fællesskabet mellem Gud og mennesker, som blev ødelagt ved syndefaldet.
- Men Jesu fødsel indvarsler også en ny tid, hvor Gud ikke længere kun er gud for det jødiske folk, men for alle mennesker.
Jul i Danmark
Juletiden i Danmark henter mange symboler fra den kristne jul: hjerter, lys, stjerner, engle m.m. Desuden er der op til jul mange, der på en særlig måde har fokus på næstekærlighed og omsorg for udsatte, hvilket er en stor del af Jesu budskab, ligesom at mange fortsat holder fast i at gå i kirke juleaftensdag.
Men den danske jul er og bliver et sammensurium af de forskellige traditioner, der ligger til grund for julefejringen, og det kan give os hver især anledning til at overveje, hvorfor vi egentlig gerne vil fejre jul og hvilke traditioner, der er vigtige for os at tage med videre.
Læs mere fra BUO:
Hvad er hellighed?
Hellighed er et begreb, du vil møde i Oase gennem 2024. Det er nemlig årets tema. Men Hellig er lidt et tungt ord, og hvad betyder det egentlig?
En hyldest til det uperfekte forældreskab
Forældreskabet er under pres. Kulturen påvirker os og sætter forventningerne højt. Læs Heidis ærlige beretning om moderskabet, og hvordan presset kan vise sig.
Hvad er faste?
Hvad er det lige faste er? Hvordan hænger det sammen med fastelavn? Og hvorfor varer den helt til påske?
Faste i familien – en tid til at løfte blikket
Få sat en ramme om fastetiden for familien, og bliv inspireret til, hvordan det kan se ud hos jer.