Hvad præger tidens forældreskab og familieliv?
Postcorona-refleksioner om ”den normale” hverdags genkomst
I skrivende stund er en dejlig efterårsferie med god tid, nærvær og meningsfulde oplevelser med familien netop slut. Den var tiltrængt ovenpå et par intense post-corona måneder, hvor hverdagen stort set er tilbage ved ”normalen”.
Men hvad kendetegner egentlig en ”normal” hverdag i en børnefamilie anno 2021? Det skal dette blogindlæg forsøge at give et par bud på.
Modstand mod den "normale hverdag"
En del familier oplevede under corona-nedlukningen en særlig tid til at gøre noget af det, som kan være svært at finde tid til i en travl hverdag. For min egen familie gav nedlukningen mere tid til at være sammen – fx i naturen og personligt oplevede jeg en lettelse ved at slette den ene kalenderbegivenhed efter den anden.
Jeg tror, perioden har givet mange af os forældre anledning til at reflektere over, om ”den normale” hverdag egentlig er, som vi ønsker og længes efter.
For mit eget vedkommende er det med blandede følelser, at jeg byder velkommen til hverdagen, som jeg kendte fra tiden før corona.
På den ene side oplever jeg fx lettelse og glæde over at kunne sende børnene afsted i skole igen, at kunne se frem til fællesskab med familie og venner og ikke mindst glæde over, at de ældste teenagere igen kan tage hul på alle de oplevelser og fællesskaber, som har været sat på pause. På den anden side mærker jeg modstanden mod at føre de mange begivenheder tilbage i kalenderen. De allerfleste af dem er virkelig gode ting, men mængden kan virke overvældende.
Når jeg reflekterer over, hvad det er ved denne ”normale” hverdag, der kan overvælde mig, så er det koordinering af alle disse begivenheder på kryds af tværs af familiens seks medlemmer ind og ud af huset. Det er familiens og den enkeltes mange muligheder og interesser, der skal prioriteres imellem, herunder også de svære fravalg. Det hele forstærkes af de sociale medier, som nådesløst minder om alle de obligatoriske begivenheder på arbejde, studie og i fodboldklubben, som reklamerer for inspirerende foredrag, kurser og nye hobbyer og ikke mindst, som aktiverer mit mentale sammenlignings- og vurderingssystem, når jeg ser og læser om andre familiers stjernestunder og deler mine egne.
Tilbage står spørgsmålet:
Hvorfor er det så krævende at beskytte tiden og nærværet i familien og hvordan lykkes vi bedre med at skabe en hverdag centreret om det, vi værdsætter?
Hvad præger børnefamiliens hverdag?
Jeg er så heldig at have fået muligheden for at dykke ned i disse spørgsmål i forbindelse med mit kandidatstudie i generel pædagogik. Her har jeg set nærmere på to af de tendenser, der præger børnefamilien i dag og hvad årsagerne hertil kan være:
1. Mangel på tid og nærvær i familien
Mange familier oplever en travlhed i det daglige i en grad, som bliver på bekostning af nærværet med børn og medforælder. Flere undersøgelser bekræfter dette og politisk drøftes ofte spørgsmålet om mulige løsninger på en god balance mellem familie- og arbejdsliv.
Der er mindst to forhold, som har betydning for vores oplevelse af tidspres i familiens hverdag.
For det første, så bruger børn og forældre i dag mange af ugens timer hver for sig. Danmark er det land i verden med det mest udbyggede dagtilbudssystem og hvor børn tilbringer flest timer i dagtilbud. Det giver på den ene side familien frihed og muligheder til at indrette sig, som man ønsker og på den anden side levner det færre timer til samvær i hjemmet end tidligere.
For det andet, lever vi i dag i et samfund præget af konkurrence og præstation. Jeg tror mange af os kan genkende hverdagens mange direkte og indirekte krav til børnefamilien: Vi skal læse mindst 20 minutter dagligt med vores børn så de kan komme til næste niveau i lix-tal, vi skal sørge for sunde og varierede madpakker, vi skal engagere os i forældreråd, vi skal sørge for sunde og udviklende fritidsinteresser for vores børn og os selv, vi skal koordinere legegrupper, spisegrupper, børnefødselsdage og legeaftaler osv. Det kan opleves som et præstationspres på mange niveauer, hvilket er en relativ ny tendens i vores samfund, der begynder med globaliseringen i 1990’erne. Det store internationale fokus på udveksling af varer på tværs af lande medfører et stærkt fokus på konkurrence og præstation, hvor det land med mest veluddannet arbejdskraft klarer sig bedst. Dette præstations- og konkurrenceideal er trængt helt ind i familien og ind hos den enkelte, som konstante og ofte også skjulte krav om, at vi hele tiden skal dygtigøre os og præstere så perfekt som muligt.
2. Usikkerhed i forældreskabet
De høje krav om toppræstationer smitter af på forældreskabet og kan gøre det udfordrende for os at stå fast på vores egen intuition og ønsker for familielivet samt skabe usikkerhed om, hvordan vi som forældre prioriterer mest hensigtsmæssigt i familiens hverdag.
Den stærke konkurrencementalitet i kulturen kan også præge måden, hvorpå vi opfatter vores egen familie i forhold til andre familier. Vi sammenligner os med hinanden og kan nemt opleve en indirekte konkurrence om at være den familie, der præsterer bedst. Usikkerheden kan yderligere forstærkes af en mangel på bevidsthed om, hvilke værdier, vi oplever, er vigtigst for vores familieliv og forældreskab.
Genkender du tendenserne?
Jeg genkender de to tendenser i mit eget forældreskab og familieliv og hvordan de ydre kulturelle vilkår kan påvirke mit forældreskab og familieliv. Jeg øver mig i at skrue ned for sammenligningen med andre familier og jeg øver mig i at huske, at familier er forskellige og at vi må respektere hinandens måder at være familie i tiden på. Det er så nemt at gøre sig klog på andre, men jeg har først og fremmest brug for at blive klog på mit eget forældreskab og familieliv.
Måske kan du også genkende nogle af disse tendenser og hvordan de kan påvirke dit familieliv.
Hvis du oplever, at hverdagen nemt bliver for presset og på bekostning af de ting, som du og din medforælder værdsætter, så er her tre spørgsmål, som du kan drøfte med din medforælder hen over aftensmaden, i sofaen eller på gåturen:
- Hvornår oplevede du sidst et meningsfuldt/glædesfyldt/fredfyldt øjeblik i familien? Beskriv overfor din medforælder, hvad der karakteriserede denne situation eller oplevelse.
- Hvordan kan I skabe mere plads til situationer som denne i det daglige?
- Hvilke hindringer ser I for at disse situationer kan opstå hyppigere og kan I gøre noget for at fjerne dem?
Samtaler som denne kan være med til at skærpe jeres fælles opmærksomhed på de værdier, som I finder vigtige i jeres familiehverdag. Ikke som et quick-fix, men som en tilbagevendende samtale gennem hele forældreskabet, fordi tiden, vi selv og vores børn ændrer sig.
At være bevidste om egne værdier er en vigtig forudsætning for at kunne prioritere – vælge til og fra i det daglige og dermed stå stærkere i de vilkår og tendenser, som omgiver og påvirker os i tiden.
Gå frimodigt med dine ønsker og værdier for familiens liv og hverdag – også når du oplever modstand fra tidens vilkår. De kan ikke ændres, men vi kan bestemme, hvordan de må styre og påvirke os.
Læs mere fra BUO:
Hvad er hellighed?
Hellighed er et begreb, du vil møde i Oase gennem 2024. Det er nemlig årets tema. Men Hellig er lidt et tungt ord, og hvad betyder det egentlig?
En hyldest til det uperfekte forældreskab
Forældreskabet er under pres. Kulturen påvirker os og sætter forventningerne højt. Læs Heidis ærlige beretning om moderskabet, og hvordan presset kan vise sig.
Hvad er faste?
Hvad er det lige faste er? Hvordan hænger det sammen med fastelavn? Og hvorfor varer den helt til påske?
Faste i familien – en tid til at løfte blikket
Få sat en ramme om fastetiden for familien, og bliv inspireret til, hvordan det kan se ud hos jer.