Hvad er Store Bededag?

Store Bededag er en særlig helligdag på flere måder.

For det første er det en dansk helligdag. Den fejres ikke i andre lande, udover Norge, der var dansk, da den blev indført.

For det andet er den anderledes ved ikke at være knyttet til én bestemt af bibelens fortællinger, som fx påske, der markerer Jesu død og opstandelse, og julen, der markerer hans fødsel, selvom der er mange bibeltekster om bøn og faste.

Det kan gøre det lidt sværere at gribe om, hvorfor vi egentlig fejrer Store Bededag, og hvad vi skal stille op med den – udover at nyde fritiden og forårssolen (forhåbentlig).

For måske at forstå det lidt bedre, må vi se på, hvordan den er opstået.

Store Bededag bliver til

I gamle dage, da kristendommen og kirken i højere grad var et fælles samfundsgrundlag end det er tilfældet i dag, var der mange bededage, både ugentligt og månedligt, hvor man fastede, bad og gjorde bod. Kongen kunne udstede en bededag, hvis landet var trængt af krig, dårlig høst eller andet, som man ønskede Guds indgriben i. Men det kunne også ske lokalt, at præsten indkaldte til bøn- og bodsdage.

Om foråret var der ”gangdage”, hvor man vandrede over de tilsåede marker, læste bibeltekster og bad for afgrøderne og den kommende høst. Det var forårets modstykke til efterårets høstfest.

Det var slet ikke alle bededagene, der var stadfæstet af kongen, og som gjaldt i hele landet. Der kunne være mange lokale variationer.

I 1686 samlede den sjællandske biskop Hans Bagger de mange bededage i hans område til tre fælles bededage, og i 1687 lovfæstede kongen den ene, som ligger 4. fredag efter påske og er den, vi i dag kender som Store Bededag. Man mener, at det netop blev denne, da det passede nogenlunde med tidspunktet for gangdagene.

Hvorfor spiser vi varme hveder på Store Bededag?

Bededagen begyndte ved klokkeringning om aftenen og sluttede først efter sidste gudstjeneste (aftensang) dagen efter. I det tidsrum skulle man ikke arbejde, og bagerne bagte derfor hvedeknopper, som let kunne ristes og spises dagen efter. De smagte dog også skønt nybagte, så folk begyndte hurtigt at spise dem allerede samme aften.

Traditioner på Store Bededag

Udover hvederne opstod der blandt borgerskabet i København en tradition for at gå en tur på Københavns vold aftenen før Store Bededag. Her kunne man både ses og blive set, samt lytte til klokkespillet i Vor Frue kirke, indtil det blev ødelagt under Københavns bombardement i 1807.

I nyere tid er Store Bededag blevet en af de helt store konfirmationsdage, og mange spiser fortsat hveder aftenen før, men ellers er der ikke mange fælles traditioner for dagen.

Men det betyder jo bare, at der er rig mulighed for at skabe sine egne!

Skab dine egne traditioner til Store Bededag

Der er mange gaver i at skabe traditioner, ikke mindst hvis man har børn, men også for os voksne er der noget trygt og familiært i at genbesøge de samme små eller større ritualer år efter år. De markerer årets gang og hjælper os til at standse op i hverdagens trummerum.

I kirken bruges højtiderne til at minde os om centrale begivenheder og temaer i den kristne tro, så hvis du er kristen, er der rig mulighed for at bruge Store Bededag som en anledning til at blive lidt nysgerrig på bønnens mange facetter.

Du kan også lade dig inspirere til en aftengåtur, evt. på en vold, hvis du kan finde én, eller måske udover markerne, hvis det er lettere at finde dem. Hvordan kunne et forårsmodstykke til høstfesten se ud i dit liv og din familie?

Hvad betyder bøn, faste og bod for dig? Hvordan kan dagen blive en mulighed for at standse op og gøre status? Er der noget, du ønsker Guds indgriben i, som du vil bede ham om?

I Børne- og UngdomsOase har vi samlet en række ideer og værktøjer, du måske kan lade dig inspirere af, når du skal skabe en Store Bededags-tradition.

Få tre tips til, hvordan du kan bede med børn her