Begrebet kvalitetstid er noget, jeg oplever, fylder meget.
Det er et ord, voksne bruger om tid, der er mere vigtig end anden tid. En tid, hvor vi skruer op for nærvær og sådan rigtig er sammen. Det kan fx være når vi er sammen med venner og familie eller når det er weekend og ferie, hvor man for alvor finder ro.
Men dermed indikerer vi vel også, at tiden rundt omkring ’kvalitetstiden’ ikke er helt, som den skal være? At den er af dårligere kvalitet? Hvis kvalitetstid er dér, hvor livet leves fuldt ud, vil jeg argumentere for, at der faktisk er noget galt med resten af tiden.
Når det er sagt, kan jeg sagtens se, hvordan jeg selv lader kvalitetstid komme til udtryk i mit eget liv. Fx da ferien begyndte, og jeg brugte de første dage på at lave bål, teltlejr i haven og eventyr med mine børn. Eller når jeg på en hverdagsaften vælger Netflix fra for at tænde stearinlys og læse i en bog.
For børn er al tid kvalitetstid
Vi skal være bevidste om, at det at fokusere på kvalitetstid godt kan blive en sovepude. Mine børn oplever mest bare tid og skelner ikke mellem ’kvalitetstid’ og anden tid.
Al tid har værdi for børn.
Jeg er glad for børn. Det var jeg også, før jeg selv fik børn, og jeg har altid samlet mine nevøer og niecer om leg, når vi har været sammen. Skabt eventyr med dem og brugt meget af min tid til familiesammenkomster i deres selskab frem for de voksnes. Af til har jeg meget bevidst valgt tiden med børnene til, frem for middagssamtaler med de voksne.
Det har jeg gjort ud fra en lidt kynisk idé om, at tid med voksne kan være fint, men også ofte lidt ligegyldig, hvorimod den tid jeg bruger med børnene altid føles værdifuld.
Sådan har jeg det også nu, hvor jeg selv har fået børn. Det kan ikke gøres op i ’kvalitetstid’. Der er bare ’tid’, særligt når det drejer sig om børn.
Dine værdier skal ses i din kalender
Det kan godt være en værdi for forældre at have masser af kvalitetstid, men jeg tror, vi misforstår, hvad værdi egentlig betyder. Ofte bruger vi ordet værdier om noget, som vi godt kunne tænke os efterstræbe. Vi gør vores værdier til en målsætning. Dvs. noget vi stræber efter og ikke en nutidig tilstand.
Jesus siger det sådan:
”For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være”.*
Altså dit hjerte er der, hvor du vælger at bruge din tid, og din tid er det, som indikerer, hvad der har værdi.
Når jeg fx vælger at sidde længe oppe og se en film, giver jeg dét værdi. En værdi som godt nok gør, at jeg er en træt far næste morgen, men måske en værdi som jeg faktisk havde brug for at udleve, fordi jeg gerne ville bruge den tid på mig selv. Eller modsat; et dårligt valg at give værdi, som jeg må stå til ansvar overfor.
Ligevel er den tid jeg bruger på mit arbejde en tid, hvor jeg må kigge mig selv i øjnene og sige til mig selv; dette er værdifuldt, enten fordi det giver mening eller fordi det er nødvendigt for, at jeg kan brødføde min familie.
Hvis ikke det er værdifuldt, er det mit ansvar at ændre det.
Lær af børnene
Jeg vil gerne skabe et liv, hvor weekenden og ferien er en luksus, men ikke et åndehul. Det er en værdi for mig, som jeg gør mit bedste for at efterleve, så det ikke blot er noget, jeg siger. Det tror jeg, mine børn er bedst tjent med, ligesom jeg selv.
På samme måde ønsker jeg, at min tro ikke kun er noget, jeg har, når jeg er i kirke. For dermed bliver jeg mere som et barn, der ved at al tid har værdi, ikke bare dén, jeg kalder kvalitetstid. Det er måske en af de ting, der menes, når det siges, at vi skal tage imod Guds rige som børn. At børn faktisk forstår den sandhed bedre end voksne.
Der er ikke ’kvalitetstid’ og ’anden tid’.
Der er bare TID.
Og det, vi vælger at bruge vores tid på, er det som vi giver værdi med vores liv og vores handlinger.
* = Det står i Lukasevangeliet kapitel 12, vers 13
