Halloween stammer fra de gamle keltere og var en hedensk skik. Dengang blev lygter skåret i roer, så de kunne holde genfærd væk. Kelterne mente nemlig, at dødsrigets porte stod åbne den første nat i vinterhalvåret, 31. oktober.
I kirkeåret finder vi allehelgen, som man ikke skal forveksle med halloween, selvom de datomæssigt næsten falder samtidig. Allehelgen er en kristen højtid, som oprindelig handler om at fejre alle de helgener, som ikke har deres egen helgendag i løbet af året. I dag bruger mange kirker anledningen til at mindes og tænde et lys for dem, der er døde i det forgangne år.
Halloween er altså ikke en af kirkeårets højtider, men er efterhånden en årlig tilbagevendende begivenhed i vores samfund.
Læs mere om Halloween i artiklen: Lys i mørket
Hvordan kan man som kristen forholde sig til halloween?
Der er delte meninger og blandede følelser omkring halloween.
Nogle oplever fejringen som en letsindig omgang med død, dæmoner og djævle og ser det som både usundt og grænseoverskridende i lyset af den kristne tro på, at Djævelen er virkelig og ikke bare noget, vi bruger til spøg og skæmt.
Andre ser halloween som en mulighed for at deltage i lokalsamfundets aktiviteter og bringe det kristne lys ind i en materiel og verdslig begivenhed.
Vi har forskellige grænser for, hvor langt vi hver især kan gå i det verdslige med vores kristne værdier og integritet i behold. Disse forskellige grænser må vi møde med en gensidig respekt og ydmyghed, så vi som kristne støtter hinanden i at være lys og salt i verden på den måde, som Gud har kaldet os til hver især.
Død, mørke og ondskab er en del af vores åndelige virkelighed, som vi voksne hverken må nedtone eller betone i en sådan grad, at det skaber frygt hos vores børn. Det er noget vi må forholde os til, lære vores børn om og tale håb ind i. Lyset har vundet over mørket, og derfor kan vi med frimodighed lære vores børn om den åndelige virkelighed.
Jesus siger, at vi skal være i verden, men ikke af verden. At vi skal være et lys i mørket, men ikke lade mørket få bugt med os. Der er altså ingen fast opskrift på, hvordan vi skal forholde os til halloween, men en vejledning til, hvordan vi reflekteret kan indgå og leve i det samfund, vi er en del af.
Oplæg til samtale
Vi vil opfordre jer som forældre til at reflektere over og tale sammen om, hvordan jeres families praksis omkring halloween skal være. Måske kan snakken også tages, hvor man er flere forældrepar sammen for at blive inspireret og udfordret. I vil formentlig opdage, at I ikke er enige i alt, heller ikke med din partner, så øv jer i at have respekt for hinandens forskellige synspunkter.
I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvad tænker du om halloween?
- Hvorfor er det vigtigt for dig, at dine børn kan deltage/ikke deltage i halloween?
- Hvordan oplever du, at I som familie bedst kan være lys i mørket?
- Hvordan vil du gerne at denne tid på året skal foregå i dit hjem?
Tre forældres tanker om halloween?
“Vi er med og børnene er klædt ud. Vi har endda afholdt halloween for klassen flere gange. Jeg synes det er sjovt og hyggeligt. Vores børn er ikke optaget af død og uhygge, når vi afholder halloween. Jeg opfatter det mere som endnu en udklædningsfest med masser af slik og hygge med vennerne.
Jeg ser det som en mulighed for at hilse på vejens børn, byde dem indenfor og være et åbent hjem. Måske endda få mulighed for at tale om, hvad halloween egentlig er. At forbyde vores børn at deltage er jeg ikke fan af, så længe vi kan snakke om uhyggen og hvad traditionen egentlig kommer af.“
Rebekka Ahrnkiel
“Vi fejrer ikke halloween hjemme hos os. Vi er optaget af allehelgen og vil hellere give vores opmærksomhed til den vigtige sorg og det at mindes de døde og huske på de efterladte. Det gør vi f.eks. ved, at vi som familie prioriterer gudstjenesten allehelgens aften. Vi mødes med menigheden, når de dødes navne nævnes. Vi voksne forsøger at være nærværende med knus, øjenkontakt og en lille snak, og børnene tænder nogle gange et lys, når det giver mening for dem.
Der er ikke så mange fælles samlinger, hvor sorgen får plads og bliver gjort synlig, så vi ønsker at bakke op om det rum, der bliver givet særligt til den. Vi ønsker at synliggøre for vores børn, hvad vi synes er vigtigst at fokusere på og meget gerne, at det bliver naturligt for os alle at kunne tale om sorg og være sammen med mennesker, der savner og sørger.“
Majbrit Nyborg
“I virkeligheden har halloween en del til fælles med jul. I begge tilfælde er der tale om førkristne højtider, som man med større eller mindre held har forsøgt at give en kristen omtolkning. Til jul har det resulteret i en uskøn pærevælling af Jesusbarn, engle og nisser, som nogle kristne har det stramt med, mens andre tager nisserne og julemanden i brug for at forkynde budskabet om Jesusbarnet og englene.
Det interessante er, at dét, der i vore dage ligner en hyldest til det onde, er et moderne tillæg, eftersom de førkristne keltere ønskede at værne sig mod det onde. Dét tænker jeg, man sagtens kan spinde en kristen ende over – endda betydelig lettere, end man kan over julenisserne. Det gør de eksempelvis i mit nabosogn, hvor de altid holder en uhyggelig børnegudstjeneste i forbindelse med halloween.“
Nikolaj Kjærby
Familievenlige aktiviteter til halloween:
