Den danske faste udspringer af Bibelens fortælling om de 40 dage, hvor Jesus vandrede rundt i ørkenen og Djævelen forsøger at friste ham.
I Danmark begynder fasten officielt askeonsdag – onsdagen efter fastelavnssøndag – og varer frem til påskedag. I alt 40 dage, da søndage ikke tælles med.
Selvom fasten i Danmark i dag er en slags gennemspilning af Jesus 40 dage i ørkenen, går fastetraditionen længere tilbage endnu. Både i det Gamle Testamente står der noget om faste og den findes også i en række andre religioner. Fx har muslimerne deres fastemåned Ramadan.
Hvad er fastelavn?
I dag er det de færreste, der faster i dagens Danmark i modsætning til fastelavn, som er udbredt at fejre særligt blandt børnene. Ordet fastelavn kommer af det tyske ”vaste lavent”, som betyder aftenen inden faste.
Oprindeligt var fastelavn nemlig en fest, hvor folk i alle aldre men allermest unge mennesker gjorde sig umage for at nyde livets gode gaver så meget som muligt, inden man måtte undvære dem i fastetiden. Her blev der taget godt for sig af mad og drikke.
Derefter har fastelavn udviklet sig til en mere familievenlig udgave, hvor man fx stoppede med at slå en rigtig levende kat af tønden. I dag fejres fastelavn mest i sammenhænge med børn og mange kirker har særlige børnegudstjenster til fastelavn.
Hvorfor faster man?
Jesu kamp mod Djævelen i ørkenen og senere selve korsfæstelsen, er en kamp mod det onde, som han overvinder. Det samme kan være et mål for en kristen, der faster. Fx kan man faste fra noget i hverdagen, for at give mere fokus på andre ting end dem, der optager tid og tanker til daglig.
På den måde er fastetiden en forberedelsestid, hvor man på forskellige måder forbereder sig mentalt på påsken. En tid til eftertænksomhed og flere tanker om hvem Gud er.
Hvordan faster man?
Den strengeste form for faste er den, hvor man hverken spiser eller drikker (undtagen vand). Det er dog sjældent at opleve denne form for faste i dag. Det er mere almindeligt at skære ned på antallet af hoved- og mellemmåltider eller holde sig fra et bestemt slags mad eller drikke som fx kød, sukker, alkohol eller koffein.
De senere år er fastebegrebet blevet udvidet til også at kunne være andre ting end mad og drikke. Fx vælger nogen at faste fra TV eller sociale medier for at opnå mere tid til at læse i Bibelen, bede eller være til stede for andre mennesker.
Kilder:
Kristendom.dk
Bibelselskabet.dk
Folkekirken.dk/aarets-hoejtider/faste
