Giv slip på din teenager!

Teenageårene kan være svære – ikke kun for teenageren selv, men også for forældrene.

Er du forælder til en teenager kan du formentlig genkende dette. I denne fase af forældreskabet udfordres vi nemlig både på formen og indholdet af den opdragelse vi har praktiseret hidtil.

Vores teenager er i gang med at løsrive sig og afprøve egne værdier, livsanskuelser og meninger som forberedelse til at blive et selvstændigt individ. Det kræver plads og forudsætter, at vi som forældre må træde et skridt tilbage og give slip! Hvad det mere konkret vil sige, vil jeg udfolde i dette blogindlæg.

Fra opdragelse til relation

Som forældre er det vores opgave at opdrage med tydelige rammer, som vores børn kan udvikle sig i. Vores opdragelse præges uundgåeligt af vores værdier og menneskesyn. Det kommer for eksempel til udtryk, når vi inddrager vores børn i fællesskaber (sport, kirke, spejder mv), fordi vi ønsker de skal lære at være en del af og bidrage til et større fællesskab.

Eller når vi deltager i hjælpearbejde, fordi vi gerne vil lære vores børn at være hjælpsomme og gavmilde. Eller når vi prioriterer at være sammen som familie om eftermiddagen, fordi familietid er en vigtig værdi. Eller når vi læser lektier nogenlunde på samme tid hver dag, fordi vi gerne vil lærer vores børn sunde rytmer.

Rammer og værdier kan se forskellige ud fra familie til familie. I de fleste tilfælde samarbejder børn ofte – indtil puberteten. Så hører det op – i større eller mindre grad, langsomt eller ganske pludseligt. Mine egne tre teenagere prøver på forskellige måder at fortælle mig, at de har brug for plads til at danne og afprøve deres egne meninger og tilgange til tingene. Ofte hører jeg det ikke. Jeg bliver for fokuseret på HVAD samtalen drejer sig om, fremfor HVORDAN vi taler sammen. Med andre ord kommer jeg til at fokusere på min opdragende rolle på bekostning af relationen til min teenager.

Spændingen mellem at være en tydelig forælder og samtidig give frihed og plads til teenagerens løsrivelse og selvstændige udvikling kan være svær at finde vej i som forælder til teenagere. På den ene side har teenageren nemlig forsat brug for forældre, som er tydelige i deres værdier og rammer, så de kan afprøve deres eget ståsted i livet op ad et forældreskab, der står fast og er stabilt. På den anden side, har teenageren brug for forældre, der evner at give slip og lade teenageren danne sine egne vurderinger, meninger og beslutninger. Også selvom de kan se meget anderledes ud end vores.

Det kan fremkalde en følelse af afmagt hos os, fordi vi kan være bekymrede for om vores søn eller datter får truffet det valg, der er bedst for ham/hende. Her gælder Søren Kierkegaards ord om, at livet må forstås baglæns, men leves forlæns. Det betyder, at hvor meget vi end ønsker at lægge vejen til rette for vores teenager med gode råd og stærke værdier, så kan deres selvstændige tilblivelse som individer kun ske gennem deres egne livtag med tilværelsen.

Som forælder til teenagere, er det derfor vores opgave at stå på sidelinjen og være tilgængelige, nysgerrige og respektfulde. Ender vi i stedet i diskussioner om rigtig eller forkert, godt eller dårligt, vil konsekvensen som oftest være, at min teenager fjerner sig endnu mere fra mig i forsøget på at skabe plads.

Det er min egen erfaring, at jo mere jeg giver slip og giver frihed til teenagerens egne beslutninger, jo mere søger han/hun min vejledning. Det kan konkret være i spørgsmål om prioritering af tid, sunde rytmer, alkohol til fester, tatoveringer, prioritering af penge, værdier i forhold til kærester og andre temaer, der kan berøre dybere værdier. Her læner jeg mig op af ordene fra den franske munk Frans af Assisi:

Søg først at forstå, dernæst at blive forstået

Det handler om at bevare taleretten til sin teenager – særligt på de områder, hvor vi tænker, tror og mener noget forskelligt.

Elsk ubetinget

Det kan være vanskeligt at rumme det modspil vores teenagere giver os og fristende at give igen af samme skuffe, fordi vi bliver ramt eller måske endda sårede over de ord og anklager, der rettes vores vej. I mit eget forældreskab til teenagere har jeg fundet opmuntring hos forfatter og teolog Henry Nouwen, som udfolder hvad det vil sige at ELSKE UBETINGET.

Det giver mig i særdeleshed et nyt perspektiv på det at være forælder i denne fase. Her følger et af mine yndlingscitater:

Børn er ikke noget, man kan eje og bestemme over, men gaver at glæde sig over og tage sig af. Vores børn er vores vigtigste gæster. De kommer ind i vores hjem, beder om kærlig opmærksomhed, slår sig ned for en tid og tager så afsted for at finde deres egen vej i livet. Børn er fremmede, som vi får lov at lære at kende.

At se på forældreskabet på denne måde, gør mig ydmyg i den gave jeg har fået betroet i at få lov at lære mine teenagere at kende og udvikle en tæt relation med dem. Hvilket privilegie!

Jeg husker tydeligt en af de første dybe og særlige samtaler med min ældste datter – og dermed også som mor til en teenager. Det var på vores tur til USA i 2017, hvor vi sidder på en bænk foran autocamperen og jeg får betroet opgaven at lytte til hendes tanker om, hvordan det er at være hende i vores familie.

Med de nye udfordringer i forældreskabet til teenagere følger dermed også nye muligheder, glæder og potentialer. Jeg oplever både forundring og beundring over at betragte mine teenagere udfolde deres personlighed og evner, og jeg nyder at gå på opdagelse i de nye sider af vores relation, hvor vi på en mere jævnbyrdig måde kan dele oplevelser, samtaler og interesser. En gave jeg slet ikke er færdig med at pakke ud endnu.

Giv slip – uden at slippe helt

Jeg øver mig forsat i at give slip, give plads, give frihed! Min tendens er at ville overbevise, rådgive og diskutere mine teenagere til fornuft. Andre forældre til teenagere oplever den modsatte tendens; at give for meget slip, for lidt modspil og blive for utydelig.

Hvis du har lyst til at reflektere videre for dig selv, sammen med din medforælder eller andre forældre til teenagere, kan du tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Har du mest tendens til at give for meget eller for lidt slip i opdragelsen af og relationen med din teenager?
Hvordan kan du arbejde med at bevæge dig et lille skridt i den modsatte retning, så du både bliver en solid værdiforankret havn for din teenager og samtidig evner at give slip og lader din teenager danne sit eget ståsted i livet.

Faktaboks