Vækkeur, forældreintra, lektiebog, lejrskole, legeaftaler, forældremøder, bogindbinding, madpakker… velkommen august!
Skolestart i år betød også skoleskift for de 3 yngste. Den lokale folkeskole slutter ved 5. Klasse, så et skoleskift var tvunget før eller siden. Dog var planen, at Tres og Cuatro først skulle flytte siden. Men efter flere overvejelser takkede vi ja til elevpladser på den kristne friskole, hvor Uno allerede går. Skolen har seriøse ventelister og vi ikke ved om muligheden byder sig igen.
Vores overvejelser gik på, at vi ved at fravælge folkeskolen også trak os mere ud af nærmiljøet, som vi værdsætter højt. Kammerater i gå afstand er en gave og vi håber forsat at pladserne omkring spisebordet ofte vil være besat af skønne børn fra byen!
Et tilvalg af friskole er samtidig et tilvalg af et miljø, hvor værdier og rammer minder om dem vi har herhjemme. Et svært valg, som alligevel føltes helt rigtigt, da beslutningen om friskole var taget. Vi oplever, at de her kan indgå aktivt og frimodigt med deres tro i hverdagen. Ikke isoleret og upåvirket af samfundet omkring, men i trygt samspil og på troens præmisser.
Læs mere om beskyttelse vs. udrustning her.
Hvilke tanker har du gjort om friskole vs. folkeskole for jeres børn?
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet til og udgivet på Børn i Pluralismes blog.
Photo by Clarisse Meyer on Unsplash
0 comments
For os har det på sin vis været et let valg, ganske enkelt fordi der ikke er en kristen friskole indenfor en radius, der giver mening.
Vi er også meget glade for den lokale forankring, det giver at have sine børn på folkeskolen + det netværk, vi selv som forældre har fået derigennem, men vi oplever også et stigende behov for at hjælpe vores børn til at få gode venskaber med nogen, som deler deres trosmæssige fundament, og det er svært, når der ikke er nogen i deres hverdag i skolen og til fritidsaktiviteterne.
Det stiller også et (måske urealistisk) højt krav til søndagens kirkegang, for det er trods alt begrænset hvor dybt et venskab, man kan skabe, når man kun ser hinanden halvanden time ugentligt.
Vi er stadig i proces med at finde en god løsning for vores familie på det her område og havde der været en friskole, som en reel mulighed, havde det helt sikkert været med i vores overvejelser.
Vi startede ud med kommunal vuggestue. Den var, især jeg, ikke særlig glad for. Da vi flyttede i hus landede vi lige ved siden at den kristne daginstitution. Vi fik at vide at det var usandsynligt at vores søn ville få en plads. Samme dag som vi havde afslutning i den kommunale vuggestue og han skulle begynde i børnehaven om mandagen blev vi ringet op og fik tilbudt ham en plads fra om mandagen. Det var SÅ vildt og vi var sikre på at det var Guds mening. Søster fulgte så automatisk trop da der blev plads til hende.
Ang skole så er der to distriktskoler tæt på os. Jeg ville gerne have min søn på den lille, der kun går til 6. klasse, både fordi jeg havde været i praktik der og syntes den var god, men også fordi jeg tænker det er lettere at få lov til at være barn når man ikke har de store elever at skulle leve/se/spille op til. Samtidig havde vi dog også skrevet op til den kristne friskole (der fra vores nye adresse var let adgang til med bus) da jeg godt kan lide den beskyttelse det giver at vide at der arbejdes ud fra det samme grundlag som her hjemme. Jeg ved godt vi skal være ‘i’ verden og det var også det, der talte imod. Der var dog lang venteliste og det viste sig at klassen blev fyldt op, hvor vores søn ikke kom med. Vi affandt os med at han skulle på distriksskolen. En elev hopper dog fra klassen på friskolen og selvom vi var nummer tre på ventelisten fik vi tilbudt pladsen. Vi havde hele tiden sagt at hvis han kom ind ville det være et mirakel som vi måtte handle på, så derfor endte det som det gjorde hos os.