December venter lige om hjørnet! Her i huset glæder både små og store sig til at skrue ekstra op for hyggen i ugerne op mod jul. Vi har alle mulige planer om at bage julekager, lave julekonfekt, klippe og kreere nyt og flot pynt til juletræet, lave dekorationer, spille spil, se julekalender, høre julemusik for fulde gardiner, gå ture og drikke varm kakao.
For to år siden forsøgte vi os med ”skærmfri december”. Både min mand og jeg var ærlig talt lidt spændt på, om det ville blive en succes. Vi havde lyst til at give plads til alle de ekstra hyggeting i december, men af erfaring vidste vi godt, at de mange december-hygge-aktiviteter nemt kan ende i et hverdagsræs fremfor det hygge og nærvær, det skulle have været.
Da et vennepar fortalte, at de havde indført skærmfri december blev vi derfor inspireret til at prøve det samme. For at frisætte tid til noget andet!
De første dage i vores første skærmfri december var præget af stor efterspørgsel efter skærmtid og lidt brok fra børnene. Men allermest var det faktisk en udfordring for os forældre ikke at undskylde os med, at ”vi lige skulle koordinere et eller andet”, tjekke en vigtig mail eller sende et tillykke på facebook. Efter en halvkold start blev det en STOR succes. Derfor går vi nu snart vores skærmfri december år 3 i møde.
Skærmfri december – helt lavpraktisk
- Vi stiller en fin julekurv i baggangen, hvor alle mobiler lægges i, når vi kommer hjem fra skole og arbejde. Her forbliver de, indtil man næste gang skal ud af døren. Hvis man skal skrive sms, snappe eller snakke i telefon, så foregår det i baggangen. Det giver en ret naturlig begrænsning på den tid man har lyst til at bruge.
- Ipads og computere går helt i hi, medmindre der skal laves lektier på sidstnævnte.
- TV’et er tændt til julekalender og er en aktivitet vi gør sammen.
Jeg glæder mig til skærmfri december, selvom det altid føles lidt fjollet de første par dage, hvor man står i baggangen og koordinerer legeaftaler, kørsel og svarer sms’er. Men det har vist sig at være en velsignelse for vores familie og vi har oplevet en ro, et fokus og et nærvær, fordi der ikke er skærme der konkurrerer. Og børnene NYDER det, selvom der går nogle dage før de indrømmer det.
December 2016
Resten af året
Vi sætter også rammer for det digitale liv resten af året. Dette er ikke mindst vigtigt for os voksne. Børnene har brug for at vide, at det ikke er nogle rammer vi sætter op, fordi de ikke kan magte at administrere deres skærmtid selv, men i høj grad også fordi mor og far kan blive fanget i det digitale univers, selvom vi egentlig havde tænkt at bruge tiden anderledes.
Vores digitale rammer:
- Alle mobiler og iPads ”overnatter” og lader i køkkenet. Det vil sige, at børnene ikke kan have dem på værelserne ovenpå, når de skal sove.
- Børnene har skærmtid fra kl. 17 og indtil aftensmad. Det faste tidspunkt gør, at børnene ved, hvornår de kan benytte skærmen og derfor ikke bruger hele eftermiddagen på at diskutere tidspunktet med mor eller far. Det sætter dem fri til at tænke i andre baner, når de kommer hjem fra skole. Aktuelt så har tegning fået et comeback, den udendørs shelter bruges til at producere hjemmelavede slangebøsser, knive, pile og ikke mindst julegaver. Fodbold er en yndet eftermiddagsaktivitet – fungerer fint med pandelampe!
- Sofastuen er skærmfri zone. Ellers ender det nemt med, at vi sidder med hver vores skærm også selvom intentionen var, at vi for eksempel skulle se en familiefilm. – Denne ramme er den der mest flyder ud indimellem – fordi os voksne er slemme til at tage telefonen med i sofaen, så vi kan besvare dagens sms’er, tjekke nyheder osv. Men vi fastholder alligevel rammen og hjælper med at minde hinanden om, at vi skal være sammen i sofastuen.
Salig, himmelsk og evig fred!
Jeg håber, at julefreden vil indfinde sig igen i år, når vi skruer ned for den digitale tilgængelighed. Så vi kan få en lille smag på himlens evige fred, som vi for alvor skal fejre juleaften.
”Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned!”
Hvordan indfinder julefreden sig bedst hjemme hos jer?
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet til og udgivet på Børn i Pluralismes blog.
